Kanslergade Odense
Projekt, omfattende 36 lejligheder, beliggende på Kanslergade i Odense.
Der er opført 3 boligblokke på hhv. 2, 3 og 4 etager, indeholdende 3 og 4 værelses lejligheder på 86 – 110 m2, som hovedsageligt er målrettet par, familier og ældre. Alle lejligheder har enten altan eller terrasser.
Boligblokkene er udført i et moderne og enkelt udtryk med primært lyse teglsten og tilbagetrukne mørke felter af teglsten for at bryde overfladerne.
Ideen bag projektet har været at udføre en åben/luftig, form for bebyggelse for at skabe en samlet harmonisk bebyggelse i sammenhæng med det omkringliggende byggeri og videreføre den eksisterende åbne struktur med grønne friområder. Alle boliger er indrettet med henblik på at sikre gode dagslysforhold for beboerne og at sikre tilstrækkelig med friplads mellem bygningerne, så større diskretion mellem modstående lejligheder og bedre udsyn og solindfald internt og eksternt tilgodeses. Dette er også prioriteret, så beboere i eksisterende bebyggelser vil opnå frit udsyn mellem bygninger, så solindfald i haver generes mindst muligt, i forhold til en sammenhængende bygningsrække.
Bygherre: TOGT-Ejendomme
Projekt: Etageboligbyggeri
Byggeår: 2012